permalink

2

Husk god karma

Man kan godt være glad og indimellem have det godt selvom man er syg

Indlæg af gæsteblogger Ann Clausen. Se hendes hjemmeside her

Illustration af Ann Clausen – ME words

Nogle dage er gode, Nogle timer er gode og det er de tidspunkter andre ser os på!!

I foregårs hørte jeg en ME-veninde fortælle hun havde fået at vide hun ikke blev troet hvis folk så hende på gaden når hun havde det godt, for så kunne hun da umuligt have det så skidt. Jeg har selv ME, så det fik rent ud sagt mit pis i kog, hvor jeg normaltvis prøver at lade som ingenting hvis jeg selv er ude for noget lignende, for jeg ved hvilken kamp hver eneste dag er, for at få den til at hænge nogenlunde sammen.

Folk der kommer med sådanne udtalelser aner ikke hvad det vil sige at have ME og ved ikke hvor meget det kan svinge fra dag til dag og fra time til time hvordan man har det og hvor lidt der nogle gange skal til før læsset vælter.

Folk der så mig på gaden selv samme eftermiddag, så en mor og hendes søn være ude at købe kondisko. De så måske nok rollatoren, men de så også en glad og en frisk mor for det var hun lige på det tidspunkt. Det de ikke så var hun om morgenen måtte direkte i seng efter børnene var taget afsted i skole. De så heller ikke hun flere gange prøvede at kæmpe sig op igen og at det ikke lykkedes før 12.30, hvor hun atter var fuldstændig ødelagt efter et bad, men igen fik sig mandet op. De så heller ikke hvordan hun brast hulkende sammen efter den shoppetur på kun en time inkl. kørsel, fordi læsset atter væltede og hun vidste resten af denne dag nu også var ødelagt.

2 kommentarer

  1. Helt enig. Ingen kan se, når man er nødt til at ‘trække stikket ud’, og når man går ud som et lys i mange timer eller dage.
    Jeg er så glad for min PC, som giver mig kontakt med dejlige mennesker, når min krop ikke rigtig vil flytte rundt med mig.
    De værste dage, er de dage, hvor BÅDE krop og HOVED er overvældende trætte…
    Men træt af livet, nej, det er jeg ikke, bare træt at træthed og smerter, og ikke at kunne det mine venner kan… Men følge med på sidelinjen er også godt, når man ikke kan andet :)

Skriv et svar

Feltermarkeret med* skal udfyldes.